Boliginspiration

Boliginspiration på nettet

De fleste har indimellem prøvet at mangle inspiration til indretningen af deres bolig og været i tvivl om, hvordan næste indretningsprojekt skal gribes an. Mulighederne er dog mange, når det kommer til boliginspiration. Især på internettet er der stor mulighed for at læse om tips og trends indenfor boligindretning. Nettet bugner med inspirationssider til boligindretning og mange af de online boligshops er begyndt at skrive artikler og komme med inspiration til, hvordan man kan indrette sin bolig på forskellige måder. Udover at skrive om nye tendenser indenfor boligindretning er der også masser af spændende billeder at finde på disse sider. Billeder er ofte en bedre inspirationskilde, da de illustrerer nye ideer til dit hjem og ikke bare beskriver dem. Derudover har vi tit nemmere ved at forholde os til noget visuelt, når vi skal inspireres.

Nye trends til boligen

Ofte behøver man ikke at udskifte alle møbler og ændre stilen fuldstændig i sit hjem, hvis man trænger til fornyelse. Har man indrettet sig med smukke tidløse møbler, kan man nemt udskifte og variere sit boliginteriør. Det er billigere og mindre krævende end en fuldstændig stilændring i boligindretningen.

To af denne sæsons store trends er marmor og messing. Messing er lige så stille ved at opnå den samme popularitet, som kobber har fået indenfor boligindretning den seneste tid. Interiør i messing ”larmer” knap så meget som kobber, hvilket gør det nemmere at indrette med, hvis man ønsker en mere afdæmpet indretningsstil.

Marmor er, til forskel fra kobber og messing, et mere organisk og roligt materiale, som derfor passer ind i de fleste boliger. Mange skåle, lysestager og selv større møbler bliver for tiden designet i marmor og der findes en masse boliginspiration og guides til, hvordan man kan indrette sin bolig med marmor.

Få mere inspiration til boligen og køb de nyeste trends.

Tilbage til blog