5 favoritter - Guide til økologisk bæredygtigt kvalitets sengetøj

5 favoritter - Guide til økologisk bæredygtigt kvalitets sengetøj

Mennesker bruger i gennemsnit 27 år af deres liv på at sove, så hvorfor ikke gøre det til en fornøjelse. Hos Moodings har vi derfor samlet en lille guide med 5 brands der alle laver lækkert øko tex sengetøj i den bedste kvalitet, så du kan finde din favorit. Når tekstiler er mærket med Øko tex betyder det at produktionen er bæredygtig og at produkterne er testet for sundheds og miljøskadelige stoffer.

Aiayu

Aiayu har med deres sleep kollektion lavet en luksuriøs samling af sengetøj fremstillet af det lækreste økologiske bomuld. Aiayus sengetøj kan med deres enkle design og kvalitet hjælpe dig med at opretholde et rent og kemikaliefrit sovemiljø, deres sengetøj fås i forskellige størrelser og kommer i sæt med både dyne og pudebetræk.

Tekla

Tekla er et nordisk brand med hovedsæde i københavn. Grundlæggeren Charlie Hedin har en baggrund i både mode og kunst. Tekla fokuserer på farver og produkter som ikke er tids eller sæsonbestemt, men arbejder i stedet med at opbygge en samling af farvetoner og nuancer, der arbejder harmonisk sammen. Deres sengetøj produceres i økologisk bomuld fri for skadelige kemikalier, og i deres produktion stræber de efter ikke at påvirke miljøet.

Broste

Med Broste Copenhagen kan du rede sengen med sengetøj i naturligt og åndbart økologisk hør, hvilket gør det både sundt og behageligt at sove i. Deres tidsløse sengetøj fås i mange farver og størrelser. Da pude- og dynebetræk sælges separat er det muligt at sammensætte forskellige farver og på den måde give soveværelset et helt særligt præg.

CamCam

Hos CamCam er miljø og bæredygtighed også i fokus. CamCam har valgt at fokusere på hele familien når det kommer til sengetøj. Det vil sige at deres sengetøj fås i både baby, junior og en voksen udgave. Deres filosofi er præget af at have fokus på social ansvarlighed og bæredygtighed. Deres kollektion af økologisk bomulds sengetøj rummer et hav af fine prints og mønstre i forskellige nedtonede, sofistikerede farver og nuancer.

Ordinary Things by Karen Povlsen

Ordinary Things laver sengetøj i økologisk hør der er ideelt til alle årstider, da det er temperatur regulerende. Sengesættet er lavet i den lækreste bløde kvalitet, i smukke farver, der passer ind i ethvert hjem. Sengetøjet fås også i en stonewashed udgave hvilket giver en utrolig blød overflade med et let krøl.
Tilbage til blog