En dansk designklenodie: Den Spanske Stol

En dansk designklenodie: Den Spanske Stol

Den Spanske Stol blev designet i 1958 af den legendariske Børge Mogensen, og er en tidsløs klassiker inden for dansk møbeldesign. I tidens løb er der blevet skabt et utal af ikoniske danske møbeldesigns, men kun meget få har opnået samme høje status som Den Spanske Stol. Læn dig tilbage og få følelsen af varmere himmelstrøg i en de mest luksuriøse og smukkeste designs skabt på dansk jord.

Historien bag Den Spanske Stol

Den Spanske Stol er som navnet antyder, inspireret af Børge Mogensens rejser til Spanien. Her stødte han flere gange på den traditionelle og specielle stoletype, som er kendetegnet ved sit meget brede armlæn. Mogensen forelskede sig i designet og skabte sin egen moderniserede form, hvor han fjernede de kunstfærdige udskæringer. Børge Mogensen var særligt fascineret af det brede armlæn. Han beholdte dette funktionelle karakteristika, som både giver stolen karakter og fungerer som ekstra plads for en kop eller et glas. Den Spanske stol er derfor en udsøgt kombination af funktionalitet og særpræget æstetik.

Den Spanske Stol blev præsenteret for første gang på Snedkerlaugets Møbeludstilling i 1958. Til denne udstilling havde man valgt at fjerne alle omkringstående møbler, for at give Den Spanske Stol den plads og opmærksomhed den fortjente.

Den Spanske Stol af Børge Mogensen - En designklassiker

Den Spanske Stol er designet af den kendte Børge Mogensen for Fredericia Furniture. I sin tid hos Fredericia Furniture, designede Mogensen nogle af sine allermest ikoniske danske designklassikere, hvilket han også har modtaget adskillige priser og udnævnelser for.

Det mest centrale element ved Den Spanske Stol er de brede armlæn. Det smukke og funktionelle armlæn giver både plads til at hvile armene, men er også et sted, hvor du kan stille din morgenkaffe eller læne dig tilbage og nyde et godt glas vin.

Den Spanske Stol er tilgængelig i flere forskellige udtryk; stolerammen er tilgængelig i røget eg, sæbebehandlet eg eller sortlakeret eg. Sædet på stolen er produceret af vegetabilsk garvet kernelæder og fås i naturlæder, cognac læder og sort læder. Stolen er designet med smukke detaljer af messing spænder. Hvis du har spørgsmål om farver, materialer mm. Kan du kontakte vores kundeservice på både mail: kundeservice@moodings.com, samt pr. telefon +45 71 99 00 90.

Den Spanske Stol er den perfekte kombination af robust og elegant. Denne særlige æstetetiske egenskab gør, at stolen passer i stort set alle rum og sammenspiller godt med de fleste typer af boligindretning. Giv dit hjem en ikonisk og komfortabelt siddeplads med Den Spanske Stol.

Den Spanske Stol i naturlæder

Som nævnt, findes Den Spanske Stol i forskellige typer af læder. Naturlæder er en af de meste populære varianter af stolen og giver et let og naturligt udtryk til din bolig. Vi anbefaler at du kombinerer naturlæder med et stel i sæbebehandlet eg, som skaber et luksuriøst og komplimenterende look.

Find stolen med naturlæder hos Moodings.

Den Spanske Stol i cognac

Er du på udkig efter en stol, som er indbegrebet af eksklusivitet og høj klasse? Så skal du vælge Den Spanske Stol med cognac farvet læder. Den udsøgte dybe og mørke cognac farve, har et tidsløst udtryk og tilføjer elegance til dit hjem. Lad din Spanske Stol stråle af karakter og klasse med den smukke cognac farve.

Mål på Den Spanske Stol

Den Spanske Stol er den perfekte stol at slappe af i! Skru op for hyggen og læn dig tilbage med en god bog eller placer to stole sammen og nyd en god snak. Den Spanske Stol passer til enhver anledning og måler:

  • Længde: 85,5 centimeter
  • Dybde: 60 centimeter
  • Højde: 67 centimeter
  • Sædehøjde: 33 centimeter

FAQ om Den Spanske Stol

Hvad koster Den Spanske Stol? Den Spanske Stol har en vejledende minimumspris på 21.995,00 DKK, men prisen varierer efter stel og lædertyper.

Hos Moodings har vi lavet forskellige initiativer, som sikrer, at du altid får den bedst mulige pris. Vi tilbyder løbende skarpe tilbud på Den Spanske Stol, samt vores prisgaranti, hvis vi ikke allerede tilbyder den skarpeste pris på markedet.

Kontakt vores kundeservice på mail: kundeservice@moodings.com, samt pr. telefon +45 71 99 00 90. Herefter vil de hjælpe dig med, hvordan du får stolen til den bedste pris.

Hvem har produceret Den Spanske Stol? Den Spanske Stol er designet af Børge Mogensen for Fredericia Furniture.

Hvilket år blev Den Spanske Stol sat i produktion? Den Spanske Stol blev tegnet og sat i produktion i 1958

Hvornår blev Børge Mogensen født? Børge Westergaard Mogensen blev født d. 13 april 1914 i Aalborg

Hvor gammel blev Børge Mogensen? Børge Mogensen døde d. 5 oktober 1972 i Gentofte og blev derfor kun 58 år

Hvad er Børge Mogensen kendt for? Børge Mogensen er et af de største ikoner inden for dansk møbeldesign. Han har designet nogle af de mest eftertragtede og smukke møbler, som pryder hjem verden over.

Hvad har Børge Mogensen lavet? Børge Mogensen har designet alt fra sofaer til skriveborde og er bl.a. kendt for Tremmesofaen, Folkestolen, som oprindeligt er kendt som Shakerstol, Jagtstolen og Den Spanske Stol

Hvilket kendt varehus tegnede Børge Mogensen Møbler til? Børge Mogensen har tegnet møbelserier for mange forskellige varehuse bla. Erhard Rasmussen, AB Karl Andersson 6 Söner, Curt Danel, Fritz Hansen, Fredericia Furniture og mange flere

Tilbage til blog