Hvad er det bedst at pudse spejle i?

Hvad er det bedst at pudse spejle i?

Det kan til tider virker som en endeløs kamp at få spejle i hjemmet til at skinne. Særligt tydeligt er det på badeværelset, hvor det skarpe lys afslører alle pletter, støv og kanter efter tidligere rens. Vi giver dig derfor gode råd til, hvordan du bedst rengører dine spejle og holder dem dugfri.

Hvad er det bedst at pudse spejle i? Det bedste at pudse spejle i er uden tvivl glasrens. Dog hjælper glasrens intet, hvis du ikke bruger glasrenset på den rigtige måde og med det rette udstyr. Du kan læse meget mere om, hvordan man bedst pudser spejle herunder.

3 fejl du laver, når du skal pudse dine spejle

Vi vil alle gerne have rene og blanke spejle, men af én eller anden årsag, bliver dit spejl bare aldrig helt lige så rent og flot, som du håber på, ligegyldigt, hvor meget du pudser. Hvis dette også er tilfældet hjemme hos dig, er det muligvis fordi, du begår én eller flere af disse 3 hyppige fejl:

1. Du bruger beskidte klude

Selvom det næsten giver sig selv, så falder mange alligevel i denne fælde. Du har bare lige hurtigt brugt en klud til at tørre sofabordet af med, så derfor kan du da godt liiiige bruge den over spejlet også. Men den går altså ikke, hvis du vile have flotte og blanke spejle! Rengøringsklude samler støv og andet snavs, hvilket blot vil samle sig på spejlet, hvis du også kører kluden over her. Benyt derfor ALTID en ren og tør klud eller microfiberklud, når du skal rengøre dit spejl.

2. Du bruger en våd klud

Det er ikke ligefrem en fest at rense og pudse sine spejle, derfor gælder det også om at mindske behovet for at gøre det alt for tit. Hvis du bruger en våd klud, vil støv hurtigt sætte sig fast på den våde overflade. Brug derfor en tør klud eller microfiberklud, hvor du rengører og aftørrer spejlet på samme tid. På denne måde sikrer du dig også, at dit spejl holder sig rent i længere tid.

3. Du bruger glasrens forkert

De fleste vil normalt spraye glasrens direkte på spejlet og derefter tørre af med et viskestykke, køkkenrulle eller en klud. Men dette er bestemt ikke den rette løsning og kan hurtigt give grimme kanter på spejlet - ved at spraye direkte ind på spejlets overflade kan du også risikere at ødelægge spejlets belægning over tid. Spray istedet dit glasrens på en mikrofiberklud og tør let hen over spejlet i s-formede bevægelser. Ved at benytte dig af dette trick slipper du både for støv og kanter - win win!

Tips til at undgå duggede spejle

Efter et dejligt varmt og afslappende bad kommer man ofte ud til et helt dugget spejl. Dette kan især være irriterende, hvis man har en travlt morgen og bestemt ikke har tid til at vente på, at duggen forsvinder af sig. Derfor er vi nok mange, som febrilsk forsøger at tørre duggen væk uden meget held, hvilket ofte også bare leder til grimme pletter og streger når det tørrer. Derfor har vi samlet disse tips til, hvordan du bedst forhindrer dine spejle i at dugge til.

1. Barberskum

Det lyder måske en smule tosset, men barberskum kan faktisk gøre underværker for dine spejle! Smør spejlet ind i barberskum og tør efter med en ren klud, for at få dugfrie spejle i flere uger.

2. Opvaskemiddel

Det er søndag aften og butikkerne har lukket, så du kan desværre ikke nå at smutte ned og købe noget barberskum. Mandag morgen er jo altid en smule stresset og det er bestemt ikke der, at du gider at stå at bøvle med at dugget spejl - hvad gør du så? Et hurtigt quick fix er at dække dit spejl med et tyndt lag af opvaskemiddel og tør efter med køkkenrulle inden du går i bad. Dette trick virker ca. i en dags tid - perfekt til en travl morgen!

3. Eddike

Vil du gerne undgå kemikalieholdige midler som barberskum og opvaskemiddel kan du med fordel bruge det gode gamle husholdningsmiddel, eddike. Lav blot en simpel miks af én del vand og én del eddike. Hvis du gerne vil mindske eddikens skrappe lugt, kan du tilføje lidt citronsaft, lavendel eller andre naturlige duft-dråber, for at fjerne lidt at den skrappe lugt. Hæld blandingen over i en sprayflaske og voila! Så har du dit helt eget hjemmelavede anti-dug midle, som kan holde dine spejle dugfri i et par dage.

4. Køb anti-dug

Hvis du ikke er til diverse DIY-projekter for at blive fri fra dyg på badeværelset, findes der heldigvis en masse forskellige produkter, som kan forhindre dette problem. Du kan for eksempel både forsøge dig med anti-dug sprays eller film, som sættes direkte på spejlet og danner en hinde, der forhindrer dug i at opstå.

5. Frem med føntørren

Er ulykken ude og du står med et tæt dugget spejl, er der heldigvis stadig hjælp at hente. Måske er du så uheldig, at du ikke har fået forsøget dig med nogle af de forebyggende tricks mod duggede spejle. Hvis dette er tilfældet, kan du heldigvis hurtigt få bugt med problemet ved hjælp af en føntørre. Brug føntørren til at få vandet til at fordampe, så du igen kan bruge dit spejl.

Tilbage til blog