Et vitrineskab er et skab med låger af glas. Vitrineskabet er opkaldt efter det latinske ord “vitrum”, som betyder glas eller rude, hvilket også indfanger det unikke ved skabet, nemlig dets gennemsigtige låger.
De første vitrineskabe gjorde sit indtog tilbage i 1800-tallet, og blev brugt til at udstille og opbevare hjemmets fineste glas og porcelæn, som kun blev taget i brug ved meget særlige lejligheder. Af samme grund, blev vitrineskabet anset som et møbel, der kun var egnet til de mere velhavende familier.
I dag er skabet blevet et allemandseje, men tjener stadig samme formål - nemlig at være et æstetisk smukt skab, perfekt til opbevaring og udstilling. Vær dog altid opmærksom på at indrette dit vitrineskab således, at der er god plads og luft mellem tingene på hylderne, så skabet ikke virker for proppet.
Vitrineskab som udstilling
Lad dig inspirere af den historiske og klassiske funktion ved vitrineskabet og brug det til at udstille og fremvise dit smukke stel, glas eller keramik. Mange moderne vitrineskabe er oven i købet udstyret med indbyggede spotlys, så skabet i endnu højere grad er med til at fremhæve indholdet - nærmest som på et museum. En anden fordel ved at opbevare dine smukke fade, vinglas og andet service i et vitrineskab er, at det også frigiver mere plads i dine køkkenskabe.
Tænk gerne i niveauer og højder når du indretter skabet. Vitrineskabet kan hurtigt virke en smule tungt når det fyldes med porcelæn, keramik og glas. Skab derfor et mere dynamisk udtryk ved at strategisk placere en høj stabel tallerkner ved siden af en lav skål eller fad.
I forlængelse af dette, behøver du heller ikke at nøje udvælge indholdet til dit vitrineskab. Kombiner dit yndlings stel med arvestykker og sjove ferie-fund for et mere personligt udtryk. Hvis du ikke ønsker at de kommer til at se for spraglet ud, kan du sørge for at genstandene holder en rød-tråd i form af farve.
Vitrineskab til planter
Intet skab liv i hjemmet som friske planter! Planter og blomster har bestemt ikke kun plads i vindueskarmen eller på bordet - de pynter også smukt i dit vitrineskab. Lad naturen flytte ind og skab en afslappet og fri stemning, ved at indrette dit skab med grønne planter.
Placer krukker med planter rundt på hylderne for at bryde med porcelæn, bøger og pyntegenstande. Har du mulighed for at holde den ene låge åbent, kan du skabe et vildt og naturligt look, ved at lade planter hænge ud over hylderne - Hvis dette ikke er en mulighed, kan du placere planter ovenpå skabet for at få samme udtryk.
Vitrineskab som garderobe
Vitrineskabet er ikke kun egnet til stuen! Brug dit skab som et lækkert touch i dit soveværelse eller separate garderobe, hvor du kan udstille dine yndlings sko eller tasker.
Hvis du ønsker at bruge dit vitrineskab som opbevaring for sko, tasker, tøj mm., skal du være særligt opmærksom på, ikke at placere ting i skabet, som hurtigt kan rode. Det kunne f.eks. være tøj, som er besværligt at folde eller støvler, som ikke kan stå uden at falde sammen.
Vælg i stedet at fremvise dine smukkeste genstande, eller placer noget i dekorative kasser. Har du plads til at lade skabet stå åbent, kan du også bruge den ene låge til at hænge tøj på.
Forskellige typer af vitrineskabe
Et vitrineskab er et meget dekorativt møbel i sig selv. Lågerne i glas gør, at det ellers store møbel virker let og luftigt i sit udtryk, hvilket medvirker til, at dit rum ikke synes så klemt - hvilket er perfekt når man har brug for et større møbel til opbevaring.
Vitrineskabet kommer i mange forskellige stilarter, farver, materialer og størrelser, så du vil med garanti kunne finde et, som passer perfekt til dit hjem. Gå efter et stort vitrineskab i træ for et traditionelt look, eller vælg et mindre skab på ben i stål for et mere råt og urban udtryk i dit hjem - mulighederne er mange!
Hos Moodings finder du et stort sortiment af vitrineskabe i alle tænkelige materialer, farver og størrelser, som vil passe perfekt til dit hjem. Se det store udvalg her: Vitrineskabe