Vi er mange, som har forelsket os i det luksuriøse materiale, satin. Det skinnende stof har i lang tid været populært inden for mode, hvor vi har pyntet os i smukke slip-kjoler og natsæt. Men satin har bestemt også sin plads i soveværelset, hvor du nemt kan skabe følelsen af luksus med sengetøj i det luksuriøse stof.
Dette kan måske lyde lidt for godt til at være sandt for nogen, som allerede har forsøgt sig med sengetøj i satin… Mange forbinder muligvis satin sengetøj med næsten at være umulig at ligge i, fordi det simpelthen var så glat, at man var ved at falde ud af sengen. Men bare rolig - i så fald, har du ikke prøvet bomuldssatin endnu. Der er nemlig stor forskel på, hvilken type satin sengetøj du vælger. Sengetøj i polyester satin er meget glad og svært at ånde i. Men væves satinnen med bommuld, får man pludselig den luksuriøse følelse mange søger.
Sengetøj i bomuldssatin
Sengetøj i bomuldssatin er lavet af 100% bomuld, som er vævet sammen med satin. Bomuld giver stoffet den genkendelige bløde og åndbare følelse og den fine vævning i satin tilføjer et strejf af luksus og giver stoffet et glansfuldt udtryk. En anden fordel ved sengetøj i bomuldssatin er, at materialet er meget slidstærkt og farven vil derfor ikke falme ved vask.
En følelse af hotel forkælelse i dit eget soveværelse
Sengetøj i bomuldssatin er det foretrukne valg hos de fleste luksus hoteller verden over. Men luksus behøver ikke kun at være forbeholdt særlige lejligheder! Du kan nemt skabe en følelse af luksus og velvære i dit soveværelse med et lækkert sengesæt i satin, som findes i et hav af farver, der med garanti vil passe ind i indretningen af dit soveværelse.
Sådan vasker du sengetøj i satin
Sengetøj i bomuldssatin skal vaskes på præcis samme måde, som du vasker dit almindelige bomuldssengetøj. Som tidligere nævnt, er materialet slidstærkt og du kan derfor roligt vaske det ca. 2 gange om ugen ved 60 grader, uden at farven forsvinder. Vi anbefaler dog altid, at du læser det enkeltes sengetøjs vaskeanvisning inden du vasker det.