Stuen er tit og ofte hjemmets hyggested. Her kan vi smække benene op, slappe af og nyde hinandens selskab. Men for mange er stuen og sofaområdet om noget blevet et ‘multi rum’, hvor der både skal være plads til afslapning, men også arbejde, spise og kreative aktiviteter. Det er derfor vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilke funktioner dit sofabord skal have, når du skal købe et nyt og lækkert bord til stuen.
Er du på jagt efter et nyt sofabord til din stue? Vi giver dig de bedste tips til, hvor højt og hvor stort dit nye sofabord skal være.
Et sofabord, som passer til dine behov
Det kan være svært at komme med et præcist standardmål for både sofaborde og spiseborde, da de mange forskellige producenter laver bordene i forskellige højder samt størrelser. Der er nemlig mange delte meninger om, hvor højt et sofabord skal være. Det vigtigste når det kommer til at vælge et sofabord er derfor, at du har øje for dine behov for bordet. Spørg dig selv, hvad du primært skal bruge bordet til - spise, støtte til benene eller blot til at pynte og samle sofaområdet. Mulighederne er mange og ofte skal bordet også gerne have flere funktioner. Når du har gjort dig nogle tanker om, hvilke funktioner dit sofabord skal have, kan vi kigge på sofaen. Det er nemlig vigtigt, at dit sofabord også passer til din sofa.
Dit sofabord skal passe med højden på din sofa
Som nævnt tidligere, er det vigtigt, at dit sofabord matcher med højden på din sofa. På denne måde får du den optimale sidde samt arbejdsfunktion ved bordet, samtidigt med, at sofaområdet for et mere sammenhængende og jævnt udtryk. En god tommelfingerregel er, at bordpladen på sofabordet skal flugte med sofaens siddehøjde. Hvis du også bruger bordet til at spise ved, anbefales det, at dit sofabord har en højde på minimum 40 cm. Med denne højde sikrer du, at sofabordet er praktisk til brug ved både arbejde og spisning mm.
En anden lækker og stilet trend er lave sofaborde. Lave sofaborde giver et elegant og unikt udtryk til din stue og tager sig særligt godt ud i store og åbne stuer og sofaområder. Hvis du også ønsker dette look i dit hjem, anbefales det at vælge et sofabord, som er minimum 5 centimeter lavere end sofaens siddehøjde.
Hvor stort skal dit sofabord være?
Når det kommer til at vælge størrelsen på dit sofabord, er det vigtigt, at du først og fremmest kigger på omgivelserne omkring bordet. Sofabordet skal passe ind i sofaområdet og samtidigt stadig kunne have lidt luft omkring sig, så pladsen ikke virker for overfyldt og trang. Det næste du skal kigge på er, hvor mange siddepladser, der skal være plads til rundt om sofabordet. Hvis du har en sofa, som kan rumme mange mennesker, skal dit sofabord selvfølgelig også kunne matche dette behov. Hvis du har en lille stue med begrænset plads, kan det være en fordel at vælge et lille og rundt bord, som ikke fylder særligt meget. Den runde form gør, at bordet automatisk vil få mere luft omkring sig, og derfor ikke kommer til at virke så klemt med sofaen.