Hvor længe lever lus i sengetøj?

Hvor længe lever lus i sengetøj?

Lus er desværre en kendt plage, særligt hos mange børnefamilier. Og hvordan er det nu lige man bedst griber et luse-angreb an? Mange bekymrer sig om, at lus sætter sig i sengetøjet og derfor kan blive ved med at smitte, men det er faktisk sjældent tilfældet. Der er nærmest ingen chance for, at lus vil overleve i sengetøj.

Lus overlever ikke i sengetøj

Hovedlus lever af menneskeblod og har derfor brug for et kontinuerligt indtag af blod for at kunne overleve. Derfor befinder lus sig kun i hovedbunden, hvor der er fugtigt og varm og, hvor de kan mætte sig. Når en lus bevæger sig væk fra hovedbunden og ned på sengetøjet, hvor der ikke er adgang til blod, vil den tørre ud og dø af sult i løbet af et par timer.

Lus i huer og hårbørster

Ligesom ved sengetøj, kan lus heller ikke overleve mange timer i huer eller hårbørster, da de ikke får blod. Du behøver derfor ikke at smide hverken hue eller børste ud, hvis der er tilfælde af lus. Hvis du har lus, skal du dog ikke låne hårbørsten ud til andre lige efter, du selv har brugt den, så man er helt sikker på, at lusen ikke bliver overført til nyt hår.

Skal sengetøjet vaskes?

Som tidligere nævnt, kan lus ikke overleve i sengetøj. Derfor, er det altså ikke nødvendigt at vaske sengetøjet yderligere end normalt, hvis der er kommet lus i hjemmet. Men hvis du alligevel vil være på den helt sikre side, kan du altid give dit sengetøj en tur i vaskemaskinen imens du for eksempel udfører en luse-behandling.

Hjælper det at putte sengetøjet i fryseren?

Ligesom ved vask af sengetøj, er tricket med at fryse tekstiler ved lus mest af alt bare en skrøne. Som sagt, kan lus ikke overlade mere end et par timer uden blod, og det er derfor ikke nødvendigt at begynde at fryse dit sengetøj mm.

Tilbage til blog