GUIDE: HVOR STORT SKAL ET SPEJL VÆRE?

GUIDE: HVOR STORT SKAL ET SPEJL VÆRE?

Spejle er et helt essentielt element i ethvert hjem. De kan bruges til så meget mere end blot et praktisk og funktionelt redskab til at tjekke frisuren eller outfittet i. Brug spejles lysreflekterende funktion til at sprede lys i dit hjem og skabe en ekstra dimension i rummet.

 

Størrelsen på et spejl afhænger i højeste grad af, hvor spejlet skal hænge og hvad spejlet skal bruges til. I denne artikel guider vi dig til, hvor stort dit spejl skal være og hvor højt det skal hænge.

Spejle på badeværelset

Spejlet er en helt central faktor når det kommer til indretningen af badeværelset. Spejlet er essentielt af praktiske årsager, men i høj grad også fordi, at spejle gør en kæmpe forskel for selve opfattelsen af rummet. Et spejl er med til at skabe en optisk illusion, da spejlet hjælper til at reflektere lys og skabe en dybde i rummet, så badeværelset kommer til at virke større end det egentlig er.

 

Om du vælger et stort eller lille spejl til dit badeværelse, skal afhænge af, hvordan dit rum er og hvilken funktion du ønsker af spejlet. Et stort spejl vil få dit badeværelse til at syne større, da spejlet vil give en illusion af, at rummet er forlænget. Af denne grund, er store spejle helt perfekte til det lille badeværelse. Store spejle er også meget praktiske, da flere kan benytte sig af spejlet samtidigt.

 

Hvis dette er dit behov, anbefaler vi, at du vælger et stort firkantet spejl frem for et rundt. Runde spejle er super lækre og moderne og kan skabe en flot kontrast til de mange hårde kanter, som ofte findes på badeværelset. Ulempen er dog, at det runde spejl har mindre spejlplads end et firkantet spejl. Har du dog forelsket dig i de runde former, men stadig ønsker massere af spejlplads, kan du vælge et ovalt spejl. Her får du både bløde kanter, men samme eftertragtede spejlplads som ved det klassiske firkantede spejl.

 

Tip! En god tommelfingerregel på badeværelset er, at dit spejl ikke bør være bredere end møblet under. Vælg derfor et spejl, som passer i bredden for at skabe et balanceret og roligt look.

Store spejle

Store spejle egner sig godt i alle rum, der har brug for lidt ekstra lys og en følelse af en ekstra dimension. Det store spejl er genialt til at reflektere naturligt lys rundt i rummet og dermed give en illusion af at rummet er større end det egentlig er. Brug det store spejl i stuen eller spisestuen, og gerne på en væg, hvor der er massere af plads. Det store spejl er æstetisk smukt og giver et tidsløst og eksklusivt finish til din stue eller spisestue. Hvis du har plads til det, er det store spejl også perfekt til gangen eller soveværelset, hvor man ofte har brug for et stort vægspejl at spejle sig i.

Små spejle

Det er ikke alle, som har plads til et stort spejl i deres hjem, men det gør heldigvis ikke så meget. Små spejle kan også gøre underværker for boligen! Ved nøje udvælgelse og placering af det lille spejl, kan du hurtigt forvandle et rum og få næsten samme effekt som ved et stort vægspejl.

 

Placer det lille spejl så sollyset kan reflekteres i det og dermed sprede lyset rundt i rummet. På samme måde som ved det store spejl, ved dette også give en følelse af, at rummet får ekstra dimension og dybde. Når det kommer til små spejle, er indretnings mulighederne mange! Små spejle er særligt geniale i mindre rum, som har brug for lidt ekstra lys og dimension, som f.eks. et lille værelse eller toilet.

 

Huser boligen folk i mange forskellige højder, kan flere små vægspejle også være en kreativ og praktisk løsning i f.eks. gangen - Hæng spejlene i forskellige højder på væggen, så de passer i øjenhøjde med alle i familien. Du kan også vælge at bruge de små spejle mere dekorativ måde, hvis du ikke i så høj grad har brug for spejlets praktiske element.

 

Små spejle er nemlig super flotte som et lille ekstra touch på den ellers klassiske billedvæg! Kombiner kunst og spejle for et unikt og kunstnerisk udtryk i soveværelset eller stuen.

Hvor højt skal et spejl hænge?

Hvor stort og hvor højt dit spejl skal være, afhænger både af formen på spejlet og højden på de, som skal bruge spejlet. Som udgangspunkt, skal midten af spejlet sidde direkte i øjenhøjde på boligens laveste voksen - hvilket typisk er mellem 160 - 170 cm.

 

Når det kommer til størrelsen og højden på dit vægspejl, er en god tommelfingerregel som følgende:

 

Hvis spejlet har en højde på 60 cm eller mindre, skal det hænge således, at midten af spejlet er i øjenhøjde. Er spejlet mere end 60 cm højt, skal ⅕ til ⅓ af spejlet hænge over øjenhøjde, som vist på illustrationen under.

Tilbage til blog