Gulvtæpper er essentielle i de fleste hjem. Det bløde underlag skaber hygge og giver en afslappende atmosfære. Men det kan være svært at undgå at få pletter på gulvtæppet. Det færreste gulvtæpper kan renses i vaskemaskinen. Så hvad gør man lige, når uheldet er ude og man har fået en slem plet på det ellers fine gulvtæppe? Vi giver dig de bedste tips og tricks til, hvordan du kan rense dit gulvtæppe.
Stop med at gnid!
Det kan virke fristende at skynde sig at forsøge at gnide kaffepletten væk når man uheldigvis spilder morgenkaffen en mandag morgen. Men det er faktisk det absolut værste du kan gøre, hvis uheldet først er ude. Når du gnubber og gnider på pletten trykker du pletten længere ned i fibrene på tæppet, hvilket gør det endnu mere besværligt at få fjernet pletten igen. Dup i stedet forsigtigt direkte på pletten, så du undgår at sprede pletten yderligere og trænge den længere ned i tæppet.
Rens tæppet med danskvand
Et godt og kendt husmorråd er at fjerne pletter med danskvand. Hæld en smule danskvand på pletten og dup forsigtigt med en klud. Er du heldig, så forsvinder pletten med det samme. Er pletten en anelse mere sejlivet, kan du i stedet mixe danskvand med eddike (blandingsforhold 1:1). Spray blandingen på pletten og lad det sidde i ca. 15 minutter. Dup derefter pletten med en tør klud.
Rens tæppet med barberskum
Du kender måske tricket med barberskum når det kommer til at holde dug væk fra badeværelsesspejlet - men barberskum kan også gøre underværker når det kommer til pletter på gulvtæppet. Mix barberskum med eddike/vand-blandingen fra tidligere (blandingsforhold 1:1) og spray på pletten. Tør derefter af med en ren klud.
Rens tæppet med tæpperenser
En sikker vinder når det kommer til at rense dine gulvtæpper er at bruge tæpperens. Tæpperens er et rengøringsmiddel, som er designet til formålet og virker derfor nemt mod snavs og pletter på gulvtæppet.
Fjern dårlig lugt fra tæppet
Hvis dit tæppe er begyndt at lugte og trænger til et nyt pust, kan du med fordel blande vand og din foretrukne duft-olie i en sprayflaske - vi anbefaler citron/lemon. Spray herefter blandingen ud over tæppet og hæng det udenfor så det kan tørre i den friske luft.
Fjern trykmærker med isterninger
Møbler har det desværre med at efterlade mærker i tæppet. Det kan derfor være utrolig irriterende, hvis du skal flytte rundt på møblerne og du derfor efterlades med grimme trykmærker. Den gode nyhed er, at det er utroligt nemt at få væk! Læg isterninger dér, hvor trykmærket er og lad dem smelte - dup derefter forsigtigt med et tørt håndklæde. Placer derefter et fugtigt håndklæde oven på trykmærket og stryg hen over med et strygejern (brug strygejernets bomuldsprogram). Undgå at stryge området helt tørt, og lad i stedet det sidste lufttørre.
Fjern te- og kaffepletter på gulvtæppet
Har du spildt kaffe eller te på dit gulvtæppet skal du ikke frygte! I de fleste tilfælde kan du fjerne pletten med det samme blot ved at duppe på pletten med en fugtig klud. Går det ikke helt så let, kan du putte lidt tæpperens på pletten.
Fjern rødvinspletter fra gulvtæppet
Modsat kaffe og te er rødvinspletter noget mere problematisk at få fjernet igen. Start som altid med at duppe forsigtigt på pletten med et viskestykke. Hæld derefter vand på pletten for at opløse farven så meget som mulig. Efterfølgende skal du hælde salt eller bagepulver på pletten og lad sidde i ca. 30 min. Støvsug salt et bagepulver væk.
Fjern stearin fra gulvtæppet
Når du skal fjerne stearin fra dit gulvtæppe, skal du frem med strygejernet! Lad først stearinen tørre helt og forsøg derefter at skrabe så meget af som muligt. Læg derefter et stykke køkkenrulle ovenpå pletter og hold strykejernet over papiret i ca. 5 sekunder, så køkkenrullen kan absorbere stearinen. Fortsæt denne process indtil pletten er helt væk.