Hvordan skal sengetøj vaskes?

Hvordan skal sengetøj vaskes?

Der findes intet bedre end duften og følelsen af nyvasket sengetøj! Vi tilbringer meget af vores tid i sengen og derfor skal vores sengetøj naturligvis også være behageligt og skabe et rart og sundt miljø, hvor kroppen kan hvile og restituere. Med godt sengetøj og jævnlig vask skaber man de bedste betingelser for en god nattesøvn.

Det er sund fornuft at man skal skifte og vaske sit sengetøj jævnligt for at vedligeholde hygiejnen, men det kan virke besværligt. Det kan hurtigt blive en jungle at finde rundt i vaskeanvisninger og husmorråd. Derfor er vi nok mange, som kender til usikkerheden og frygten om at komme til at vaske sengetøjet forkert så det krymper eller mister sin farve. Vi guider dig her igennem til, hvordan du bedst vasker dit sengetøj og dermed skaber et sundt sovemiljø.

Hvorfor skal sengetøj vaskes før brug?

Hvis du lige har købt et nyt og lækkert sæt sengetøj, har du nok mest af alt bare lyst til at nyde det med det samme - men den går ikke. Nyt sengetøj skal nemlig vaskes en til to gange inden brug, for at sikre, at rester af overskudskemikalier vaskes væk.

Under produktionen af meget sengetøj tilføjes stoffet flere forskellige former af kemikalier for at fx. Farve eller blødgøre stoffet. Rester af disse kemikalier kan derfor godt stadig sidde i sengetøjet når du køber det og derfor er det vigtigt, at sengetøjet vaskes en ekstra gang eller to inden du tager det i brug.

Hvis du ønsker helt at undgå kemikalier, anbefaler vi, at du vælger sengetøj, som er miljømærket samt allergivenligt. Ved at vælge sengetøj med disse certificeringer kan du være sikker på, at dit sengetøj er helt fri for kemikalier.

Hvilken temperatur skal sengetøj vaskes på?

Vi tilbringer utroligt mange timer i sengen og derfor mange timer med direkte kropskontakt til vores sengetøj. Derfor bliver sengetøjet udsat for kropssved, støv og snavs, hvilket betyder, at der hurtigt kan skabes de ideelle forhold for bakterier. Store mængder af bakterier i sengetøjet er usundt og kan i værste tilfælde udvikle sig til allergiske reaktioner. Det er derfor vigtigt at du jævnligt vasker dit sengetøj på den rette temperatur for at reducere bakterievæksten og sikre en sund nattesøvn. Her er to ting du særligt skal være opmærksom på:

1. Materialet

Hvilken temperatur du skal vaske sengetøjet på afhænger af materialet. Det meste sengetøj er lavet af bomuld, som tåler en vask ved 60 grader. Vask derfor dit bomuldssengetøj på 60 grader for at reducere bakterier og husstøvmider. Hvis dit sengetøj er lavet af satin eller silke, tåler disse typisk kun vask op til 40 grader. Vi anbefaler dog altid, at du læser produktets vaskeanvisning for den præcise temperatur.

2. Bakterier

Hvis du har en tendens til at svede meget om natten, eller har du været syg med influenza eller lignende, anbefales det, at du vasker dit sengetøj på 90 grader, for at sikre at alle bakterierne dræbes. Gør dog ikke dette for ofte, da dit sengetøj hurtigere bliver slidt ved vask ved høj temperatur.

Hvor længe skal sengetøj tørretumbles?

Når sengetøjet først er vasket kan det være besværligt at få det tørt igen. Sengetøjet fylder meget på tørrestativet og mange tyr til den mindre miljøvenlige mulighed, nemlig tørretumbleren. Hvordan du vælger at tørre dit sengetøj er selvfølgelig op til dig. Vælger du at bruge tørretumbleren er det bedste råd at prøve sig frem stille og roligt.

Det kan være svært at sige et specifikt tidspunkt tøjet skal tørre i, da det varierer meget fra materiale til materiale. Der er dog flere ting som du skal være opmærksom på, hvis du vælger at tørre dit sengetøj i en tørretumbler:


  • Tør aldrig dit sengetøj ved for høj varme, da det kan risikere at få sengetøjet til at krympe. Sæt derfor ikke tørringstiden på det maksimale niveau, da sengetøjet sagtens kan blive tørt på mindre tid.


  • Vask og tør ikke dit sengetøj og håndklæder sammen. Selvom det kan være fristende at tage både håndklæder og sengetøj sammen, bør disse to ikke kombineres. Håndklæder er tykkere i materialet og tager derfor længere tid om at tørre. Tørre du det sammen, kan du derfor risikere at dit sengetøj krymper, fordi det tørre alt for længe.

Hvor tit skal man skifte sengetøj?

Vi kender alt til det! Hverdagen kommer i vejen og du får udskudt den store ‘vask-sengetøj-dag’ igen og igen. Men den går altså ikke… Det er meget vigtigt at man får vasket sit sengetøj jævnligt, så man undgår bakterier og husstøvmider i sengen.

Men hvor ofte skal man så vaske sit sengetøj? En god tommelfingerregel er at vaske og skifte sengetøjet hver 14 dag. Dog skal man vaske sengetøjet med det samme, hvis du har været syg, for at fjerne de mange bakterier. Samme princip gælder, hvis du har allergi eller på anden vis er særlig overfølsom overfor støv og støvmider. Her bør du skifte sengetøjet en gang i ugen.

Hvilket sengetøj er bedst?

Det kan være svært at give et entydigt svar på, hvilket sengetøj, som er bedst. Det afhænger af, hvilket materiale som du føler dig mest komfortable i at sove i. Det mest populære materiale inden for sengetøj er bomuld, som har en god absorberingsevne, der gør, at kroppen ikke bliver fugtig og materialet er rart at have tæt på kroppen.

Der findes et hav af forskellige materialer af sengetøj fx. Bomuldssatin, silke, hør eller microfiber. Det vigtigste er derfor at du vælger lige netop det materiale, som passer til dine behov og sikre dig en god nattesøvn. Hos Moodings anbefaler vi, at du vælger sengetøj, som er bedre for miljøet og allergivenligt.

Fx. Sengetøj fra det danske brand OMHU, som har 5 økologiske certificering: GOTS. OEKO-TEX, Svanemærket, Fairtrade og SA 8000. Økologisk sengelinned fra OMHU opfylder høje krav til beskyttelse af natur og mennesker. Vores certificeringer er din garanti for, at hele tekstilproduktionen fra såsæd og høst til forarbejdning foregår økologisk. Uden brug af miljø- og sundhedsskadelige stoffer og socialt ansvarligt med ordentlige arbejdsvilkår for bønder og arbejdere.

Når du køber omhu sengelinned, bidrager du til en sundere og mere bæredygtig tekstilproduktion til gavn for både mennesker, miljø og klima.

Tilbage til blog