Sovende barn med pude

Hvornår må børn/baby sove med pude?

Som nybagte forældre kan alt synes som en jungle og det kan være svært at finde hoved og hale i, hvad det bedste og mest rigtige er at gøre, særligt når det kommer til barnets søvn. Selvom der ofte er massere af gode råd at finde hos bedsteforældre, sundhedsplejersken eller andre nybagte forældre - kan det til tider være tæt på umuligt at navigere rundt i de mange tips og tricks. Vi har samlet en kort guide med vores bedste råd til dit barns søvn.

Hvornår må din baby sove med hovedpude

Din baby har egentlig ikke brug for at bruge en hovedpude, og det frarådes særligt til spædbørn, da hovedpuden kan medføre vuggedød, da puden kan lukke af for barnets luftveje. Brug derfor ikke en pude til dit barn, før baby er omkring et år gammelt. I virkeligheden kommer det an på, hvor stort dit barns hoved er blevet. Nogle børn vokser en smule langsommere end andre, og nogle børn kan derfor sagtens vente til 2 års alderen før, at de begynder at sove med pude.

Hvornår må din baby sove med juniordyne?

Ifølge Sundhedsstyrelsen anbefales det ikke, at børn sover med en juniordyne før de er omkring et år gammel. Ligesom ved for tidlig brug af puder, er der også en risiko for vuggedød ved juniordynen. Typiske tegn på, at dit barn har nået en alder, hvor det er klar til at sove med juniordyne er uro om natten. Hvis dit barn sover meget uroligt om natten, kan det skyldes barnets motoriske udvikling. I dette tilfælde, vil en juniordyne være en god løsning mod uroen, da den tungere dyne kan virke beroligende for barnet og dermed give en bedre søvn. Vær dog opmærksom på, at barnets uro om natten også kan skyldes andre ting. Tjek gerne først om det for eksempelt bare kan skyldes, at din baby har det for varmt om natten.



Må din baby sove med en hjertepude?

Nyfødte skal altid sove på ryggen for at forebygge og mindske risikoen for vuggedød. Men når de ligger fladt på hovedet, er der også mulighed for, at babyen kan udvikle et fladt baghoved eller et skævt kranium. Af denne grund, anbefaler vi, at du invisterer i en såkaldt hjertepude, som er en ergonomisk babypude til spædbørn fra nul til seks måneder. Den ergonomiske pude hjælper til at aflaste babyens baghoved.

Hvilken stilling er bedst for din baby at sove i?

Når det er tid til, at din baby skal sove, er det meget vigtigt, at baby ligger i den korrekte stilling. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at en nyfødt skal sove på ryggen for at forhindre vuggedød. Som nævnt tidligere, kan barnet risikere at udvikle et fladt baghoved når det sover på ryggen. Du kan derfor med fordel forsigtigt dreje babys hoved til den ene side, for at undgå tryk på baghovedet. Husk dog altid at veksle mellem siderne, så barnet ikke altid sover med hovedet til den ene side.

Tip! Placer en lille bamse eller anden genstand i den ene side af sengen ved barnet, så du altid kan huske, hvilken side din baby sidst havde hovedet vendt mod.

Se hele vores udvalg af puder.

Må din baby sove på siden?

Sundhedsstyrelsen fraråder, at din baby sover på siden, da der er stor chance for, at barnet vil rulle om på maven, og dermed øge risikoen for vuggedød. Har din baby dog svært ved at falde i søvn på ryggen, kan du godt lade barnet ligge på siden og så selv rulle ham eller hende om på ryggen når de sover.

Må din baby sove på maven?

Som tidligere nævnt, er der størst risiko for vuggedød når babyen sover på maven. Lad derfor ikke dit barn sove på maven, før barnet selv kan vende sig fra mave til ryg. Det anbefales, at denne motorik trænes med barnet om dagen, indtil man er helt sikker på, at barnet selv kan vende sig om natten, hvis det for eksempel får det for varmt på maven.

Tilbage til blog