Rosen er en meget symbolsk blomst, som symboliserer kærlighed, skønhed, død og genfødsel - mange af livets facetter. Vi giver den bort som en kærlighedserklæring i forelskelsens rus, som et symbol på indtrædelsen i de voksnes rækker ved konfirmationen og som et sidste farvel ved begravelsen. Roser følger os gennem livets store øjeblikke, men værdsættes også i de små.
Derfor er rosen også en særlig populær blomst, når det kommer til at pryde i vasen på sofabordet og andre steder i hjemmet. Uanset, hvilke rammer de bliver sat i, pynter en smuk buket roser i ethvert hjem - lige indtil, at de begynder at visne selvfølgelig! Få dine roser i vase til at holde lidt længere med disse gode råd:
1. Skær stænglerne på den rigtige måde
Første step i jagten på at bibeholde rosens skønhed længst muligt handler om blomstens stængler. Det er nemlig meget vigtigt, at du skærer stænglerne på den rette måde. Skær stængler efter en vinkel på 45 grader, hvilket gør, at roserne har nemmere ved at suge vandet i vasen helt op til blomsterhovedet.
Tip! Skær et par centimeter af, hver gang, at du skrifter vandet i din vase
2. Skær bladene væk
Det er meget vigtigt, at du sørger for at skære bladene af det stykke af stænglen, som skal være i vandet. Der må ikke være nogle blade i vandet, da bladene dør og derefter spreder bakterier i vandet, som også vil dræbe dine roser.
3. Hold dine roser væk fra varme
Selvom den varme røde farve kan forbindes med sydens sol og varme, er dette bestemt ikke tilfældet for dine roser. Roser har nemlig ikke godt af, at blive placeret i et varm miljø. Stil derfor ikke din blomstervase med roser i direkte sol, direkte under en lampe eller tæt ved en varm radiator. Gør du dette, vil dine smukke roser hurtigt visne. Placer hellere din buket et lidt køligere sted, så de kan leve længere. Roser har det bedst ved stuetemperatur, men du kan med fordel stille dem et køligere sted i løbet af natten, for at forlænge deres levetid endnu mere.
Tip! Hold dine roser langt væk fra frugtskålen! Dette tip gælder faktisk alle blomster. Nogle frugter udskiller nemlig ethylen for at styre modningsprocessen. Det er særligt bananer og æbler, som frigiver ethylen, som også kan modne dine blomster.
4. Frisk vand
Et af de mest vigtige tips til, hvordan du bedst holder dine roser i vase er at skifte vandet. Dine roser har brug for frisk vand, så skift gerne vandet dagligt. Det kan måske komme som et chok, men dine roser har faktisk allerbedst af at stå i varmt vand. Fuld derfor vasen op med varmt vand fra hanen hver dag.
Grunden til, at roser trives bedst i varmt vand er, at roser har luft i deres stilke, hvilket medvirker til, at vandet har svært ved at komme helt op til blomstens hoved og dermed give den rette mængde vand til blomsten. Af denne grund er det vigtigt at sætte roserne i varmt vand, så det varme vand kan presse luften ud af rosens stilke og dermed gøre det muligt for vandet, at nå op til blomsterhovedet.
Tip! Tilføj gerne blomsternæring til dine roser, hver gang du skifter vandet i vasen. Næringsstofferne hjælper dine roser til at holde sig pæne i længere tid.